|  
                 
                
                 ANMELDELSE: 
                Leif Vang "Nu er Dagen forbi" 
                 
                 Guitarist Leif Vang har selv skrevet de 12 af de 13 numre 
                  på CD'en "Nu er Dagen forbi". 
                  Den sidste er begået af sønnen, Morten Mulvad. 
                  Indspillet i henholdsvis Dolphin Music, Komo studio I/S og Time 
                  Studio. 
                 Leif Vang har en god sangstemme, lidt ala Jens Memphis fra 
                  De Gyldne Løver,og viser en bred inspiration fra mange 
                  forskellige grene af den danske musikscene. Et par enkelte numre, 
                  kommer for tæt på. Feks "Nu er dagen forbi" 
                  kan man sagtens synge Anne Linnets "Tusind stykker" 
                  på melodien.  
                  Musikken på de fleste numre er lidt rigid og udynamisk. 
                  Midifilerne mangler liv og hverken leadsang eller live guitar 
                  formår at løfte det samlede lydbillede. Lidt mere 
                  plads til spræl og ekvilibrisme i netop sang og guitar 
                  kunne have gjort underværker. 
                Sangen "Skibet stævner hjem" er , efter vores 
                  mening, CD'en bedste. Sangen bliver indenfor det register Leif 
                  Vang mestrer, teksten er hyggelig og et godt mix. 
                Tekstuniverset er lidt naivistisk, af og til lidt haltende. 
                  Hver gang Leif Vang nærmer sig de store følelser, 
                  trækker han sig væk og får ikke trukket igennem. 
                  "Danmark mit land" er et eksempel her på. Ninette 
                  lægger sin sjæl med ud i højttaleren, mens 
                  Leif Vang forbliver forbeholden og lidt sammenkrøllet. 
                  Ambitionsniveauet er højt i det nummer, men det kommer 
                  ikke så pompøst igennem som det burde. Vi får 
                  ikke Leif Vangs sjæl med. 
                Noget sangundervisning ville hjælpe gevaldig med at give 
                  leadstemmen fylde i dybden,som Leif Vang gerne ville bruge, 
                  men ikke rigtig magter. Sang er ligeså svært at 
                  beherske som alle andre instrumenter, men gevinsten ved undervisning 
                  er større. 
                Sønnen, Morten Mulvad, synger lead på sin egen 
                  "Belong". Morten mangler også en hel del sangteknik 
                  i at mestre de intentioner har forsøger at opnå 
                  i den sang. 
                Finn Jacobsen spiller en god, "Shadows" lydende guitar, 
                  der ikke får lov til at fylde helt så meget som 
                  vi måske gerne ville have den til. Koret måtte også 
                  meget gerne have været længere fremme, på 
                  de fleste numre, for at støtte den lidt svage leadsang. 
                De 3 sange indspillet i Time studio, bærer præg 
                  at være fra en anden ( ældre?) session, men er vældigt 
                  meget bedre end resten. 
                Samlet set er CD'ens 13 numre nok for eens til vores smag, 
                  men absolut en hyggelig oplevelse. 
                
                Udover Leif Vang selv på leadvokal deltager 
                 På "Farvel min ven": Instrumenter / mix og 
                  kor: Ole Viinberg / Komo Studio i/s 
                 På " Sangen om Robinson", "Dans med mig", 
                  "Skibet stævner hjem" Instrumenter / mix og 
                  kor: Claus Sigmann / Time Studio 
                 På de resterende, indspillet i Dolphin Music: 
                  Kor og guitar: Finn Jacobsen 
                  Programmering / mix og kor : Søren Them 
                  Kor på "Danmark er mit land": Ninette H. Pedersen 
                  Lead på "Belong" : Morten Mulvad og Leif Vang 
                  
                  Flying Hotdogs 
                  august 2002 
                  Musiklinien  
                  
                 |