|  
                 
                
                 September 2008 
                  
                 ”Respect” - Brødrene 
                  Olsen 
                 
                  ”Respect” – et skulderklap til  
                  Brdr. Olsen fra Cliff 
                  
                Et skulderklap fra en stor sangstjerne, som vi har set op til, 
                  lige fra dengang vi som meget unge første gang sang med 
                  på nogle af hans største pophits. Som “Lucky Lips”, 
                  “Livin` Doll” og ikke mindst ”The Young Ones”… 
                  Sådan opfatter Brdr. Olsen - Jørgen og Noller – 
                  selv den kendsgerning, at en af de seneste fem-seks årtiers 
                  største popstjerner, Sir Cliff Richard, lægger 
                  stemme til “Look Up Look Down”, et af ikke færre end 14 
                  nye sange på Brdr.érnes nyeste cd, “Respect”. 
                  Og Cliff gør det endda på eget initiativ. 
                  Forhistorien er, at Cliff og Brdr.èrne – med en dansk 
                  avis som en slags mellemmand – mødtes i forbindelse med 
                  en stribe koncerter, som Cliff gav i Danmark i 2003. 
                  Her lykkedes det Jørgen og Noller at trykke et par af 
                  deres dengang nyeste cd’er, ”Fly On the Wings of Love” og ”Walk 
                  Right Back”, i hånden på et af deres største 
                  forbilleder. 
                  Og senere kunne lyttere af en af de største britiske 
                  radiostationer, høre Sir Cliff fremhæve Brdr. Olsens 
                  musik som noget af det bedste, han havde oplevet meget længe 
                  – faktisk havde deres cd’er dårligt nok været ude 
                  af hans afspiller i løbet af det foregående halve 
                  års tid. 
                  Cliff spillede ”Look Up Look Down" som et eksempel på 
                  Brdr.´ernes musik, og så sagde han ordret i det 
                  engelske radiointerview - at hvis Brdr.érne nogensinde 
                  fik brug for en trediestemme, skulle de bare ringe! En opfordring 
                  som Olsenérnes manager bestemt ikke var sen til at følge 
                  op på.  
                  Efter lidt forhandlinger frem og tilbage mødtes Cliff, 
                  Jørgen og Noller i år på popidolets vingård 
                  i Portugal. 
                  Og var de i forvejen fulde af beundring for Sir Cliffs præstationer, 
                  blev den bestemt ikke dæmpet af de få, men hektiske 
                  og yderst givende dage i indspilningsstudiet. 
                  Først og fremmest var de benovede over Cliff Richards 
                  gennemført professionelle tilgang til musikken – tre 
                  gange skulle hans stemme indspilles for at blive dubbet oveni 
                  hinanden, og hver eneste af de tre optagelser sad lige i skabet, 
                  selv et yderst krævende sted til allersidst, hvor han 
                  skal få lyden af den trestemmige sang til ikke bare at 
                  klinge, men også tone ud samtidigt. 
                  Samtidig fik Brdr.érne bekræftet deres opfattelse 
                  af Cliff Richards stemme som noget helt specielt – lidt hæs, 
                  lys, men samtidig med stor dybde. I det hele taget en af popmusikkens 
                  stærkeste og mest karakteristiske stemmer. 
                  - Som person er han noget af det mest venlige og afslappede, 
                  man kan forestille sig. Hele omgangsformen og omgangstonen – 
                  også blandt folkene, der omgav ham - var med til at skabe 
                  en rigtig god stemning i studiet, bemærker Jørgen 
                  og Noller Olsen, som derfor også slap af sted med et andet 
                  indfald på ”Respect”, nemlig at lade Cliff synge med til 
                  allersidst i Olsen’ernes udlægning af ”Livin` Doll”. 
                  Også dér skabte han beundring hos de to gange Olsen 
                  – ikke mindst ved, at han på stedet udtænkte og 
                  indspillede et par nye sanglinjer til det gamle hit: ”I know 
                  I never be lonely, I got the one and only”… 
                Om indspilningerne sammen med Cliff ender med at føre 
                  til mere – for eksempel at de to gange Olsen sætter sig 
                  og skriver nye sange til det gamle popidol – kan kun fremtiden 
                  (og måske især graden af interesse for de to numre 
                  med Cliff) vise. 
                  Under alle omstændigheder har besøget hos Cliff 
                  i høj grad inspireret til nye sange – alene dét 
                  faktum, at ”Look Up Look Down” efter Jørgen Olsens mening 
                  har fået et ganske alvorligt løft i forhold til 
                  første udgave på cd’en ”Walk Right Back” kan godt 
                  sætte tankerne i sving hen imod flere sange til Cliff. 
                  Selve begejstringen for Cliff har Brdr.érne haft i årtier 
                  – faktisk var den første plade, Jørgen Olsen købte 
                  for egne penge ”The Young Ones”, og i de første mange 
                  år, da Jørgen og Noller optrådte sammen, 
                  før de brød igennem med et brag i begyndelsen 
                  af 70’erne, bestod repertoiret af mange kopier af store Cliff-hits. 
                  - Også derfor var det en helt speciel fornemmelse pludselig 
                  at stå og indspille med ham. Vi var bare rørte. 
                  Hvis nogle havde sagt til os, da vi var små, at vi flere 
                  årtier senere skulle komme til at udgive noget sammen 
                  med ham, vil vi sige, at de var godt tossede, fortæller 
                  Jørgen Olsen, som sammen med lillebror Noller når 
                  frem til, at ”en kunstner, som har solgt sine plader i over 
                  250 millioner eksemplarer, kan man da næsten kun have 
                  stor respekt for”. 
                  Efter Brdr. Olsens mening er den nye udgave af ”Look Up Look 
                  Down” blevet lyden af tre gamle venner, der lige ud siger til 
                  vore dages unge: Tag nu lige at kigge jer omkring; kig op, kig 
                  ned, der er kærlighed over alt…! 
                  Ikke bare Cliff, men i det hele taget britisk pop har Brdr.érne 
                  altid haft særdeles godt øre for, stærkt 
                  opildnet af et barndomshjem, hvor det mere end lå i luften, 
                  at alt fra England var helt i orden, efter at landet jo var 
                  gået ud af Anden Verdenskrig blandt sejrherrerne.  
                  Og så spillede det unægtelig ind, at Brdr.érnes 
                  far i sit daglige arbejde havde meget med britiske biler af 
                  mærker som Austin og Jaguar at gøre. 
                  Her et par årtier senere har Jørgen og Noller på 
                  ingen måde sluppet glæden med musikken fra 60’erne. 
                  Tværtimod går den som en rød og meget tydelig 
                  tråd gennem hele ”Respect”, hvor de med stor sang- og 
                  spilleglæde endevender en lang stribe af de melodier og 
                  tekster, som de holder allermest af, fra dengang, ikke mindst 
                  et par fra The Beatles’ repertoire, ”Obladi Oblada” og ”Strawberry 
                  Field Forever”, samt Scott Mackenzies ”If You Are Going to San 
                  Francisco”. 
                  - Især dén er blandt de bedste – hvis ikke den 
                  bedste – til meget præcist at indfange stemningen fra 
                  dengang, og selve budskabet fra dengang om fred og kærlighed 
                  kan vi stadig ikke høre for tit. Da slet ikke i vore 
                  dage, hvor egoismen har det med at komme til at sidde på 
                  forsædet, og hvor det meget nemt kommer til at handle 
                  om mig, mig, mig, bemærker Jørgen Olsen. Suppleret 
                  af Noller, som fortæller, at ”jeg er begyndt at skrive 
                  ”peace and love” igen, når jeg skriver autografer”… 
                  Så ja, de to gange Olsen er og bliver et par gamle 68’ere. 
                  Og det har de det aldeles udmærket med. For bortset fra 
                  datidens meget afslappede omgang med stoffer, som trak mange 
                  triste skæbner med sig, var tiden og stemningen – efter 
                  Brdr.érnes mening – i høj grad med til at skabe 
                  håb for fremtiden, en meget stor og stærk fælles 
                  følelse af samhørighed, som Olsen’erne godt kan 
                  savne i dag. 
                  Musikalsk – og når det gælder interessen for Brdr. 
                  Olsen – mangler der ellers ikke noget, når det gælder 
                  samhørighed blandt publikum til koncerterne. 
                  For otte år efter sejren ved Eurovisions Melodi Grand 
                  Prix med ”Fly On the Wings of Love” (”Smuk som et stjerneskud”) 
                  kan Brdr.érne bestemt ikke klage over interessen. 
                  Fem-seks gange pr. måned er de ude for at optræde, 
                  her i landet, men i mindst lige så høj grad i Tyskland 
                  og Sverige. 
                  - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en 
                  lille smule svært at komme efter ”Fly On the Wings of 
                  Love”, for publikum automatisk forventer mere af samme slags, 
                  fortæller Jørgen Olsen, som luner sig ved den kendsgerning, 
                  at netop dén sang har fundet en plads i hjertet hos ikke 
                  bare Cliff Richard, men såmænd også hos ”ABBA-drengene”, 
                  komponisterne Björn Ulvaeus og Benny Andersson. 
                  Da de på et tidspunkt blev spurgt efter, om der nogensinde 
                  havde været noget lignende i Grand Prix som ABBA-hittet 
                  ”Waterloo” fra 1973, fremhævede de uden tøven ”Fly 
                  On the Wings of Love”, som efter deres mening nok skulle blive 
                  hængende. 
                  Hængende bliver også Jørgen og Olsen, ikke 
                  mindst fordi de har fundet ind i et rigtigt godt og tæt 
                  samarbejde med to af landets højest respekterede producere 
                  og sangskrivere, Stig Kreutzfeldt og Poul Halberg, som Brdr.érne 
                  faktisk har bragt sammen til fællesproduktioner, hvor 
                  de tidligere har arbejdet hver for sig – også hos Olsen’erne, 
                  hvor Halberg har taget sig af guitaren og Kreutzfeldt af produktionen. 
                  Men ”Respect” har de løftet ved fælles hjælp. 
                  - Begge er uhyre inspirerende og helt vildt professionelle. 
                  Poul Halberg kan spille alt på sin guitar, og ikke bare 
                  musikalsk, men også rent teknisk er Stig Kreutzfeldt vanvittig 
                  dygtig og lynhurtig på knapperne. Man kan komme med en 
                  indvending, noget, som man kunne tænke sig anderledes, 
                  og næsten inden man har formuleret det, har han foretaget 
                  ændringerne. 
                  Faktisk har Stig Kreutzfeldt inspireret Brdr. Olsen til at ”bevæge 
                  sig ind allerdybest i skatkammeret, helt ind til diamanterne”, 
                  som de selv kalder det, nemlig til at gøre vovestykket 
                  med at genfortolke de suverænt største fra 60’erne, 
                  The Beatles, blandt andre ”Strawberry Fields”, inspireret af 
                  en udflugt til The Beatles’ hjemby, Liverpool. 
                  - Men samtidig har både Stig og Poul været med til 
                  at tilføre de gamle sange noget nyt. For det har helt 
                  tiden været meningen, at ”Respect” skulle have en tråd 
                  tilbage i tiden, men samtidig en tråd frem i tiden ved 
                  at præsentere gamle numre og moderne arrangementer, fortæller 
                  Jørgen Olsen. 
                  Også derfor er selve titlen ikke tilfældigt valgt 
                  – for den skal signalere, at Brdr. Olsen nærer stor respekt 
                  for musik og kunstnere, blandt andre netop Sir Cliff Richard, 
                  og at de har stor respekt for de gamle melodier og tekster, 
                  som de er vokset op med og har fået et helt specielt forhold 
                  til. 
                  Dybest set er ikke bare Jørgen og Noller, men også 
                  deres musikalske legekammerater Stig Kreutzfeldt og Poul Halberg 
                  egentlig ligeglade med stilarter. 
                  I sidste ende handler det om de følelser, som de pågældende 
                  melodier og tekster fremkalder. 
                  - De skal røre os. Ellers kan vi slet ikke indspille 
                  dem, fortæller Jørgen og Noller, før samtalen 
                  endnu engang forsvinder ud over stepperne i et rask lille stykke 
                  tostemmig fællessang fra det righoldige lager af fælles 
                  musikalske minder fra 60’erne. 
                  For efter mere end 40 års musikalsk fællesskab ligger 
                  det stadig dybt i dem at kunne synge sammen på fornemmelsen; 
                  Jørgen synger for, og Noller lægger andenstemmen 
                  uden at kunne forklare eller formulere, hvordan han gør. 
                  Sådan har det bare været. Altid. 
                  - Engang indspillede vi sammen med Hanne Boel, og hun udbrød 
                  på et tidspunkt: ”I er simpelthen ikke rigtigt kloge. 
                  Med deres tostemmige sang må I bare øve jer helt 
                  vildt hver eneste dag. Men det gør vi ikke. Overhovedet 
                  ikke. Det kommer helt af sig selv”… 
                 ”Respect” udkommer fredag 12. september og rummer sangene 
                  * ”Look Up Look Down”, skrevet af Jørgen Olsen og oprindeligt 
                  med på Brdr.érnes cd ”Walk Right Back” 
                  * ”Obladi Oblada”, oprindeligt med The Beatles 
                  * ”Livin` Doll”, i sin tid – og fortsat – et kæmpehit 
                  for Cliff Richard 
                  * ”Moviestar”, det største enkelthit for den svenske 
                  sanger og sangskriver Harpo 
                  * ”Strawberry Fields”, et af de største hits for The 
                  Beatles 
                  * “Stop In The Name of Love”, i sin tid udødeliggjort 
                  af The Supremes (med bl.a. Diana Ross) 
                  * “If You Are Going to San Francisco”, kendingsmelodien for 
                  Scott Mackenzie 
                  * “I’ll Give You Everything I Own” fra gruppen Breads repertoire 
                  * “Baby I Need Your Loving” tilhører inderkredsen af 
                  store hits med The Four Tops 
                  * “A Love So Beautiful”, en stortræffer for sangeren Michael 
                  Bolton 
                  * “Garden Party”, vel nok den største enkelttræffer 
                  for sangeren Ricky Nelson 
                  * ”I Can See Clearly Now – indspillet af blandt andre Jimmy 
                  Cliff 
                  * “Monday Monday”, et ægte The Mamas & The Papas-hit 
                  anno 1966 
                  * “A World Without Love”, i sin tid et stort hit for duoen Peter 
                  & Gordon (skrevet af Paul McCartney og John Lennon). 
                 | 
            |