Pressemeddelelse  
                  september 2008 
                    
                     
                     
                    Birthe Kjær - 40 års pladejubilæum  
                 
                af Jørgen de Mylius 
                Med smilet i stemmen og sin store musikalitet og charme har 
                  Birthe vundet en popularitet og respekt, som i 40 år har 
                  haft en stadig opadgående kurve. I dag kan hun optræde 
                  i hvilket som helst selskab og blive hyldet for sin nærmest 
                  evige indsats i det store danske populær- og slager univers. 
                  Om hun stiller op i selskab med rockgrupper på tidens 
                  festivals, eller det er en ydmyg lastbil ved en byfest eller 
                  måske et rigtig dansk halbal – så er forskellen 
                  på Birthes varme modtagelse ens. Hun kan ganske enkel 
                  nærmest ikke komme ned fra scenerne. Publikum kræver 
                  ekstra numre. Ingen vil slippe Birthe. 
                 Med musikken i generne fra sin far Hugo, der i mange år 
                  spillede trompet i Århus Brandvæsens orkester, tog 
                  Birthe alligevel en læreplads i Arbejdernes Spare- og 
                  Lånekasse i Østergade i Århus i 1966. Det 
                  var der måske ikke så meget musik i, men til gengæld 
                  havde hun erfaring med sangerindejobs fra sin teenagetid i Sunshine 
                  Trioen, og mens hun sad og talte penge om dagen, tjente hun 
                  dem om aftenen på bl.a. La Cabana i Århus, hvor 
                  hun trallede og sang med det Østrigske orkester Peter 
                  Kory’s Kvintet. Det var her Johnny Reimar en aften efter et 
                  engagement et andet sted, oplevede Birthe. På selve aftenen 
                  blev han højlydt opfordret til at give Birthe en chance 
                  på plade, og det ja han gav den aften, fik han aldrig 
                  lejlighed til at fortryde. Reimar producerede alt fra rock’n 
                  roll til slagermusik og revy, men slageren havde han et specielt 
                  kendskab til, eftersom han selv indspillede dem i lange baner. 
                  Han tilbød Birthe at synge en dansk udgave af det tyske 
                  hit ”Arrivederci Franz”, og udgivelsen kom lige til at passe 
                  med lanceringen af Dansktoppen i Danmarks Radio. 
                 ”Arrivederci Franz” blev præsenteret i den kun to måneder 
                  gamle Dansktop serie, og den 8. december 1968 blev den stemt 
                  direkte ind på Dansktoppens førsteplads, så 
                  på den måde kom Birthe Kjær til at detronisere 
                  sin egen producer Johnny Reimar og hans ellers langtidsholdbare 
                  etter ”De Violer Du Plukker”. Birthe var med det samme i topligaen 
                  med de store navne som Reimar, Keld Heick, Dorthe Kollo, Bjørn 
                  & Okay m.fl., og hun fulgte succesen op med en perlerække 
                  af store slagere, hvoraf mange er blevet evergreens. Da Dansktoppens 
                  første akt sluttede i 1977 kom der til gengæld 
                  Melodi Grand Prix igen, og allerede i 1980 var Birthe på 
                  scenen i duet med Henning Vilén og sangen ”Du Og Jeg”, 
                  som blev nummer to. Det blev til to andenpladser mere, før 
                  hun malede byen så rød i 1989, så hun blev 
                  nummer et, og sangen var ved at løbe af med sejren i 
                  Lausanne, men endte efter en spændende afstemning på 
                  en flot 3. plads.  
                 Imellem den stadige strøm af flotte træffere, 
                  har Birthe udvidet sin medieverden til at omfatte revy, hvor 
                  hun fik succes allerede i 1972 i Sans Souci i Kolding, hvor 
                  også nummeret ”Jeg Går Aldrig Til Bal Uden Trusser” 
                  fik fat i det store publikum, både i revyen og på 
                  plade. Siden spillede Birthe revy hos Volmer-Sørensen 
                  og efterfølgende i Holstebro revyen, Cirkusrevyen 1990 
                  og Amager scenen. Og så var der musicalroller på 
                  Fame Teatret i Odense, Amager scenen og Nørrebros Teater. 
                  Tv-serier er det blevet til. ”Med Kjærlig Hilsen” på 
                  DR og ”Vildt Forelsket” på TV3. For at det ikke skal være 
                  lyv er det også blevet til tre Music Awards.  
                 Men i folkets øjne er det Birthes fokus på den 
                  gode kvalitet på de mange produktioner, der heldigvis 
                  uophørligt er kommet fra hende op igennem årene, 
                  som de fleste elsker og respekterer. Og her taler vi heldigvis 
                  om hele familien Danmark.. Når jeg sætter f.eks. 
                  ”Vi Maler Byen Rød” eller remikset af ”Pas På Den 
                  Knaldrøde Gummibåd” i gang på et diskotek, 
                  hvor det ellers mest er de store rock’n roll hits, der danses 
                  til, ja så er dansegulvet ligeså spækket. 
                  Det er en sjælden flot karriere Birthe stadig har gang 
                  i, og der er ikke noget at sige til, at hun sælger billetter, 
                  hvor hun end kommer frem. Cd’en her præsenteret perler 
                  fra de fleste perioder i Birthes musikliv, og i tilgift nogle 
                  helt nye til jubilæumslejligheden. Og vil man vide endnu 
                  mere, så har de dedikerede fans endda deres egen lille 
                  klub på nettet, der hedder ”Birthes Venner”. Her er der 
                  mulighed for at udvide bekendtskabet med Birthes musikalske 
                  superliga karriere.  
                Nyd Birthes smilende og professionelle indspilninger. 
                CDén Birthe Kjær Gennem 40 år, releases 
                  på fredag den 26.9.08 
                Trackliste 
                CD 1: 
                1. Der er ingen som dig - NY (Ivan Pedersen) 
                  2. Arrividerci Franz (Henry Mayer/Thøger Olsen)  
                  3. På en fransk altan (Ib Grønbech/Gunvor Reynberg 
                   
                  4. En dejlig dag (Erland Dahlgren/Fini) 
                  5. Syv seje sild (l.Russell Brown/Irwin Levine/Gunnar Geertsen 
                  6. Lange Lars fra Langeland (John Christensen/John Christensen) 
                  7. Lige om lidt - NY (Jascha Richter) 
                  8. Den første dag i resten af mit liv (Thomas Edström-Ulf 
                  Georgsson/Fini) 
                  9. Av min arm (Henrik Krogsgaard/Keld Heick 
                  10. Lys I Mørket (Arnstein Roch Øverland/Aage 
                  sørensen/Carl Lösnitz/Gunnar Geertsen) 
                  11. Pas på den knaldrøde gummibåd (B.Schmidt/Volmer 
                  Sørensen) 
                  12. Alle verdens glæder (Mikael Wendt/Dan Adamsen) 
                  13. En stjerne (Mauriat-Pascal/Keld Heick) 
                  14. Den gamle Tennessee Waltz (Red Stewart/Lene Rytter) 
                  15. Noget, jeg længe har ønsket Duet med Keld Heick 
                   
                  (Bert Månson/Jørgen de Mylius)  
                  16. Jeg går aldrig til bal uden trusser (Dan Kristoffersen/Dan 
                  Kristoffersen) 
                  17. BONUS-TRACK: Can’t take my eyes off you – duet: BITHE KJÆR 
                  & PETER FRöDIN - NY (Bob Crewe / Bob Gaudio) 
                CD2: 
                  1. Vi maler byen rød (Søren Bundgaard/Keld Heick) 
                  2. Montmartre (Søren Bundgaard/Fini Jaworski) 
                  3. Dinge Dong (B.Bakker/W.Luikinga/E.Ouwen/Claus Lyhne) 
                  4. Vildt forelsket (P.Åhs/P.Johansson-Hilda og Keld Heick) 
                  5. Vil du med? (Leif Pedersen/Per Meilstrup-Keld Heick) 
                  6. Sommer Og Sol (D.A. Winter/Peter Mynte) 
                  7. Livets have (Arnstein/Gunnar Geertsen) 
                  8. Længe leve livet (Ib Grønbech) 
                  9. Hvordan syn’s du selv det går? Duet med Jakob Haugaard 
                  (Jimmy Van Huesen/Johnny Burke/Carl-Erik Sørensen) 
                  10. Hva’du ude på? (Per Meilstrup/Keld Heick) 
                  11. En rose (Amanda McBroom-Fini) 
                  12. Casatschok (Boris Rubaschkin/Peter Mynte) 
                  13. Min sidste dans med dig (Benny Andersson-Björn Ulveaus/Ivan 
                  Pedersen) 
                  14. Parlez-Vous Francais? (Rolf Soja/Peter Zentner/Tony Walther) 
                  15. Det er mig, du vil ha` (Lars Sumuelson/Viggo Happel) 
                  16. 100 % (T. Söderberg/M.Forsberg/Philip Rasmussen) 
                  17. Kysser på dig - NY (P. Busborg-Ivan Pedersen)  
                 | 
            |