Freddy Birset
FRANSK CHARME I DANMARK

Den belgiske musiker, komponist og sanger Freddy Birset er seneste bud på en kommerciel eksportartikel fra det lille land, hvor pomfrit, Helmut Lotti og Tintin er verdenskendte artikler.

Af Herman Havn

En belgisk kulinaritet som pomfritten er gammel i gårde og Tintin har netop rundet sine første 75 år i vælten. Verdenskendt gråt guld fra Belgien i mest positive forstand.

Samme årelange og tidsbestandige tyngde på bagen kan man ikke påstå, at den belgiske sanger, musiker, komponist og tekstforfatter Freddy Birset, som netop nu er aktuel her til lands med albummet "Merci, Ma Vie", er i besiddelse af.

Og dog ... Og dog ...

For hvis nogen kan leve op til betegnelsen "gråt gennemmusikalsk guld fra Belgien", så er det netop 56 årige Freddy Birset, som først meget sent i sit ellers velkomponerede og tonefornøjede liv endelig er nået ud til det store, brede og - ikke overraskende - begejstrede publikum.

Fortjent, som bare forståeligt, har Freddy Birset på få år formået at opfylde den drøm, som mange populærmusikalske kunstnere bruger et helt liv på at eftersætte og kun ganske, ganske få overhovedet når at opleve i levende live.

At Freddy Birset er blevet en belgisk eksportvare på linje med kollegaen Helmut Lotti har - vanen tro - overrasket eksperter i musikbranchen, men kigger og lytter man på Freddy Birsets personlige historie og på den sympatiske belgiers musikalske habitus, så er det slet ikke så overraskende endda.

"Tak til livet"

Freddy Birset er nemlig noget så atypisk som en ganske almindelig mand, husbond og fader, som ydmygt har opfyldt sine ægteskabelige, jobmæssige og familiemæssige pligter, mens han tålmodigt ventede på, at den helt store chance skulle byde sig til.

Og det gjorde den selvfølgelig, da Freddy Birset aller mindst ventede det. Præcis som i gode eventyr.

Og ikke så lidt af et eventyr er historien om Freddy Birset's spring fra passioneret og vellidt pauseklovn på lånt tid til anerkendt kunstner i eget navn med et stadigt voksende publikum bag sig.

" Det er skam ingen tilfældighed, at jeg takker livet på mit nye album. For mit liv har på godt og ondt været den læreproces, som har været altafgørende og helt igennem nødvendig, for at jeg nu endelig kan synge egne og fortolke andres sange, som jeg gør i dag. Jeg tror da også på - måske lidt naivt, men dog ydmygt naivt - at publikum kan høre, at jeg ikke bare er en yndling med heldet helt i orden, men en mand som har levet et rigtigt liv med hårdt arbejde, de såre almindelige, men også ind imellem opslidende dagligdags pligter, som skal til, for at skabe sig den base, hvor fra ens verden breder sig ud."

"Sig selv i anden række"

Musikken har altid været en altomfattende del af Freddy Birsets liv, men først skulle hans to ældste poder lige guides igennem skolesystemet og videre ind på højere læreranstalter, og her rakte den musikalske karriere hverken til fugl eller fisk.

" Så jeg gjorde tidligt op med mig selv, at mine børn skulle have en familiær og økonomisk sikkerhed i deres liv, indtil de kunne stå på helt egne ben. Derfor valgte jeg at arbejde som helt almindelig lønslave, frem for at satse egoisistisk på musikken for egens vindings skyld. Jeg lagde naturligvis aldrig musikken bag mig, men den skyggede aldrig over de krav, som omgivelserne stillede, nemlig at mine børn skulle skubbes godt i vej frem for alt."

Freddy Birset har skrevet mange sange i tidens løb, og selvfølgelig også spillet på livet løs, så klang og kompositionerne ikke blev rustne, som tiden bare gik og gik. I mange år arbejdede han i på en bar, hvor han om aftenen underholdte publikum fra stedets lille scene.

Endelig i 1993 kunne han springe ud som professionel musiker. Men det var først et par år senere, da han tilfældigt kom i kontakt med kollegaen Helmut Lotti's manager, Piet Roelen, at tingene begyndte at rykke for alvor.

"Helmut Lottis ven"

Freddy Birset optrådte på et hotel i Holland med egne sange, og tilfældigvis hørte Helmut Lotti og manageren Piet Roelen manden med det grå strithår og de afvæbnende sygekassebriller. En røst og ustråling ud over det sædvanlig bjergtog de to og så var vejen banet.

Kort efter drog Freddy Birset på Lotti's og managerens foranledning til Chicago, hvor et verdenskendt dækfirma skulle præsentere et nyt reklamefremstød. Lotti og Birset optrådte begge med succes, og således blev et stærkt venskab født.

Og det var da også Helmut Lotti, som trak Birset ind på scenen her til lands sidste år, så Lottis trofaste danske publikum kunne blive meget klogere på Belgiens nyeste stemme.

Og publikum var begejstret. Så begejstret, at Freddy Birsets debut-album "Champs Élysées" i forhold til indbyggerantal solgte mere i Dannevang end noget andet sted i verden.

"Tone til fri fortolkning"

" Jeg kan selvfølgelig ikke svare på, hvorfor netop det danske publikum synes godt om mine sange, men måske har de det ligesom jeg selv har det med eksempelvis portugisisk musik. Jeg forstår på grund af sproget jo ikke en brik af, hvad der synges om, men jeg elsker lyden og klangen, fordi den skaber billeder og stemninger som er behageligt frie til helt egen fortolkning. Stemmen bliver et instrument, som man forsvinder ind i på bedste måde."

Freddy Birset er ikke så skråsikker i det fremtidige karriereforløb, at han fremover kun vil fortolke egne sange. Andres sange er stadig en vigtig del af min musikalske opdragelse, og jeg er stolt og beæret over, at jeg - med publikums accept - fortsat får lov til at fortolke andre store kunstneres sange. Mine egne sange er mine babyer, og nogle af dem skal selvfølgelig lære at kravle, før de kan gå. Men der kommer der stadig flere og flere egne sange i hus, som tiden går. På " Merci, Ma Vie" er seks af de i alt 17 sange fra min egen skuffe."

Freddy Birset er opvokset i den flamske del af Belgien. Mor talte hollandsk, far fransk. At Freddy Birsets synger på fransk skyldes alene det faktum, at det er i den franske sangtradition, at hans musikalske fokus har rod.

"Belgiens Aznavour"

Uden yderligere sammenligning i øvrigt, er Freddy Birset noget af det tætteste Belgien har haft på broderlandet Frankrigs Charles Aznavour. En lige dele begavet fortolker og selvforsynende kunstner, som tænker mere på, hvad der kommer ud over scenen, end hvad publikum for enhver pris forventer at få.

" Jeg føler mig som en 25 årig indeni, og for mit vedkommende er den egentlige professionelle karriere jo først lige begyndt. Jeg er en meget lykkelig mand, som sent i livet er nået til der, hvor jeg gerne ville nå. Jeg skal ikke længere halse efter accept. Og jeg har for længst aflagt mig et muligt rockstjernegen, som skal luftes med de største armbevægelser. Fremtiden handler først og fremmest om fortsat at udvikle sig til egen fornøjelse og forhåbentlig også til publikums glæde", slutter den smilende og blide stemme fra Belgien, som så flot har vist musikbranchen, at gråt guld spreder mindst lige så megen lykke hos publikum som "hit i dag - glemt imorgen-idoler på 18" gør det på pladeselskabernes så vigtige økonomiske bundlinje.

Aktuelt album med Freddy Birset:

Titel: "Merci, Ma Vie” (”Tak til livet"), på det danske pladeselskab Harlekin.

Indeholder klassikere tidligere fortolket af blandt andet Charles Aznavour og Edith Piaf og som nævnt ovenfor seks egne Freddy Birset-sange:

"En chantant", "La bohème", "Merci ma vie", "Comme J'ai toujours d'aimer", "J'entends siffler le train", "Espoir d'amour", "La maladie d'amour", "Amour déconvenue", "Qui saura", "Tous les garcons et les filles", "Immuable la mer", "Ne me quitte pas", "La porte", "J'ai tout mon temps", "Non, Je ne regrette rien", “C’était un samedi soir (Det var en lørdag aften)”.

Freddy Birset's debutalbum "Champs Élysées" udkom sidste år på det danske pladeselskab CMC.