|  
                 
                 Pressemeddelelse  
                  
                  Robertino 
                 
                  Volmers verdenskendte vidunderbarn 
                I begyndelsen af 1960erne væltede italienske Robertino 
                  hele verden med sin utrolige stemme. Nu udsendes hans sange 
                  på den nyrestaurerede cd ""Robertino - De største 
                  hits".  
                Af Herman Havn 
                Det helt store boom for vidunderbarnet Robertino tog for alvor 
                  fart i Danmark, men faktisk er cd-udgivelsen "Robertino 
                  - De største hits" stykket sammen af ihærdige 
                  pladeselskabsfolk fra broderlandet Island. 
                 Og udgivelsen har allerede solgt over 10.000 eksemplarer i 
                  det høje nord. 
                 I den nu 56 årige sangers ører lød 10.000 
                  eksemplarer ikke af rigtig meget, men den islandske pladeselskabschef 
                  kunne så fortælle, at der blot bor omkring 300. 
                  000 mennesker på Island. 
                 " Jeg tør slet ikke tænke på, hvor 
                  mange plader der var gået i disken, hvis her havde været 
                  tale om min fædreland, fortæller Roberto Loreti 
                  med stort smil i den nu markant mørkere stemme. 
                 Bliver det samme været tilfældet i hans andet 
                  fædreland, nemlig Danmark, så burde denne udgivelse 
                  nå et salg langt over de 100.000 solgte plader. Det vil 
                  kun fremtiden vise. 
                 For historien begynder naturligvis et helt andet sted. 
                 Engang for længe siden, helt tilbage i begyndelsen af 
                  1960erne, satte en stemme en hel verden i stå. Stemmen 
                  var endnu ikke gået i overgang. 
                 Navnet bag var den underfulde og betagende klang var Roberto 
                  Loreti, men hele verden kender fænomenet meget bedre under 
                  kunstnernavnet "Robertino". 
                 Det kan på papiret ligne et kunstfærdig og klogt 
                  velgennemtænkt pr-stunts af de helt store, men dengang 
                  for nu så længe siden var den popmusikalske verdensscene 
                  langt mere uskyldig end i dag. 
                "Talent og eventyrligt held" 
                Fænomenet Robertino nåede faktisk ud til alverdens 
                  hjørner og ind i millioner af begejstrede øregange 
                  på grund af et overskyggende og overvældende talent 
                  samt en række eventyrlige tilfældigheder, som ikke 
                  har så lidt rod i det danske. 
                 Purken fra den italienske hovedstad fik allerede som femårig 
                  en fremtrædende filmrolle i en af de populære italienske 
                  folkekomedier om Don Camillo med den franske komedie-stjerne 
                  Fernandel i hovedrollen. 
                 Men det var nu ikke på grund af uovertrufne evner på 
                  det store lærred, at en hel verden efterfølgende 
                  fik ørene op for Robertino. Næh, det var knægtens 
                  krystalklare sangstemme og - ikke at forglemme - danske Volmer 
                  Sørensen og Grethe Sønck, som banede vejen for 
                  knægtens verdensberømmelse. 
                 Tilfældet og skæbnen ville, at Volmer Sørensen 
                  og frue fik ørene op for talentet under parrets visit 
                  i støvlelandet i forbindelse med De Olympiske Lege i 
                  Rom i 1960. 
                 Robertino, som allerede på det tidspunkt faktisk var 
                  vidt berømt i Rom for sin fantastiske stemme, sang under 
                  De Olympiske Lege på den berømte cafe Café 
                  Grand Italia, som var stærkt besøgt af italienske 
                  og internationale berømtheder og naturligvis massevis 
                  af nysgerrige turister. 
                 Danmarks dengang førende tv-producent var ingen ringere 
                  end Volmer Sørensen, som var på opgave i byen med 
                  fruen Grethe Sønck. Under en aftentur hørte de 
                  to trætte danskere noget, som fik dem til at trave rask 
                  afsted. 
                "TV i Tivoli" 
                "O Solo Mio" gjalede i de romerske gader, og trætte, 
                  men glade nåede parret frem til den berømte cafe, 
                  hvor en ung mand på bare 12 år med sin smukke stemme 
                  fyldte de ellers mætte gæster med et endnu større 
                  kunstnerisk kalorieindtag end forventet - selv på et så 
                  populært sted. 
                 Volmer Sørensen, som ikke var bleg for at tage chancen, 
                  når han så den, spurgte straks cafebestyreren om 
                  drengen.  
                 To uger senere optrådte Robertino iført habitjakke, 
                  butterfly, korte bukse, knæstrømper og laksko med 
                  "O Solo Mio" i det dengang meget populære danske 
                  lørdags-tv-show "TV- Tivoli". 
                 Resten er faktisk populærmusikalsk historie. I løbet 
                  af bare tre år kunne Robertino med rette kalde sig berømt 
                  over den ganske verden. 
                 " Danmark er for mig - ikke overraskende - mit andet 
                  fædreland. Det var jo her det store eventyr for alvor 
                  tog fart. Volmer Sørensen og Grethe Sønck betragter 
                  jeg den dag i dag som min reservefar og reservemor og de har 
                  stadig en meget stor plads i mit hjerte", beretter sangeren, 
                  som efter stemmen gik i overgang også har sunget det smukkeste, 
                  han har lært. Faktisk er Robertino stadig en af de største 
                  stjerner i det tidligere Sovjetunionen. 
                 " På grund af den gruopvækkende tragedie 
                  på skolen i Beslan har vi netop aflyst ikke mindre en 
                  60 koncert i såvel Rusland som i alle de andre tidligere 
                  sovjetstater. De lokale arrangører føler, at det 
                  netop nu er alt for farligt for mig at optræde der." 
                "Volmer evigt i tankerne" 
                Der går ikke en dag uden at Volmer Sørensen popper 
                  op i voksne Robertino's bevidsthed. 
                 " Jeg drømmer stadig om ham og fører lange, 
                  spændende og udviklende samtaler med ham i min underbevidsthed 
                  og i mine drømme. Han var og vil altid være min 
                  guide og vejleder ud i livets mange store spørgsmål. 
                  Uden Volmer Sørensen havde jeg sikkert været et 
                  helt andet sted i dag." 
                 At den indre dialog med Volmer Sørensen betyder mere 
                  end bare berigende minder, understreger Robertino gennem denne 
                  lille hemmelighed, som han her for første gang løfter 
                  sløret for. 
                 " Engang tog Volmer fat i mig og bad mig om at læse 
                  hans hånd. Det er en evne, jeg altid har haft og derfor 
                  var der egentlig ikke noget underligt i den forespørgsel. 
                  Måske ville Volmer alligevel lige checke mine evner for 
                  at læse i hånd, for det jeg så, kom frygteligt 
                  bag på mig. Da jeg havde nævnt alle de positive 
                  og mindre positive elementer, jeg kunne få øje 
                  på, stivnede jeg totalt, for jeg kunne se, at livslinjen 
                  i Volmers hånd havde et brud, ingen ville bryde sig om. 
                  Da jeg så fortalte Volmer, at han i mine øjne umuligt 
                  kunne have ret lang tilbage at leve i, fortalte han mig, at 
                  lægerne havde givet ham mindre end et halvt år at 
                  leve i. Tre måneder senere var han død. Det gjorde 
                  et uudsletteligt indtryk på mig, at han lod mig komme 
                  så tæt på sin inderste sorg og tragedie." 
                "Barnestjerne i rummet" 
                Mere end 50 millioner plader på verdensplan er det blevet 
                  til gennem årene. I det tidligere Sovjetunionen er Robertino 
                  en af de største stjerner gennem tiderne. 
                 Han har præsteret at skubbe Elvis ned af hitlisterne 
                  og han har ikke bare optrådt i alverdens kendte koncerthaller, 
                  fra Tivoli over Carnagie Hall og Madison Square Garden til Ed 
                  Sullivan Show. 
                 Han har selvfølgelig også optrådt med de 
                  fleste store navne fra dengang. Nana Mouskouri, Josephine Baker, 
                  Pat Boone, Paul Anka og Marlene Dietrich.  
                 Og her kan man med rette sige, at kært barn har mange 
                  navne. I USA kaldte man ham "Golden Boy", mens russerne 
                  gik til større yderligheder ved både at døbe 
                  ham "Mr. Jamaica" og endda "Rummets stemme". 
                 
                 Blandt hans mest kendte fans var nemlig verdens første 
                  kosmonaut i rummet, Jurij Gagarin, som i Kosmos 1 i 1961 overraskede 
                  hele verden. Verdens første kvindelige kosmonaut bad 
                  også om at få spillet Robertino, mens hun kredsede 
                  rundt om moder jord. 
                "Ingen ny Robertino" 
                Robertino optræder fortsat over den ganske verden, men 
                  beskæftiger sig også med gallopheste, stutteri og 
                  salg af møbler. Hans tredje barn, sønnen Lorenzo, 
                  som netop nu er 12 år, har om muligt en endnu større 
                  stemmen end sit faderlige ophav. 
                 " Lorenzo har en meget mere magtfuld stemme end min lille 
                  fuglestemme, men han skal ikke være barnestjerne. I dag 
                  er tingene så meget anderledes end dengang jeg brød 
                  i gennem og nutidens opslidende karriereræs vil jeg ikke 
                  byde ham. Han skal bare være fars dreng, indtil han finder 
                  på bedre ting på lave." 
                 Således er ringen sluttet. Talentet går i arv, 
                  men det er fortsat far og ikke søn som optræder 
                  i Odense til december og det er en meget ung version af far 
                  Roberto, som nu kan genopleves på "Robertino - De 
                  største hit", hvor både "O Solo Mio", 
                  "Mamma", "La Paloma", "Oh Mein Papa", 
                  "Ave Maria", "Santa Lucia" og andre kan 
                  nydes for første gang i fulde drag på cd. 
                Robertino 
                Navn: Roberto Loreti. 
                Født 22. oktober 1947. 
                 Vil man vide meget mere, kan man i den spændende booklet 
                  - som følger med cd'en - blive meget klogere på 
                  Volmers verdenskendte vidunderbarn. 
                  
                  
                Albummet: 
                "Robertino - De største hits" 
                "O Solo Mio", "Torna A Surriento", "Santa 
                  Lucia", "Mamma", "Signora Fortuna", 
                  "Luna Rossa", "Romantica", "Gualione", 
                  "La Paloma", "Oh Mein Papa", "Anema 
                  E Core", Parlami D'Amore Mariu", "Seranade", 
                  "Lullaby", "Ave Maria". 
                Udgivet på Harlekin i samarbejde med Zonet Music. Udsendes 
                  mandag den 27 september 2004. 
                 |