|  
                 
                
                   
                 Jeg vil sende dig en 
                  tanke - Cowboy Lone 
                Lone har begået 10 numre, 7 nye skrevet 
                  og spillet af Tonny Åbo, samt 3 covernumre. 
                Lones hjemmeside, www.cowboy-lone.dk fortæller at det 
                  er country når det er bedst. 
                  Hvis der dermed menes det musik og sang der er kommet i rillerne 
                  på denne CD, er det vist lidt vel store ord at tage i 
                  munden. 
                Lone har ikke den stærkeste stemme, ej heller den sikreste. 
                  Produceren i studiet Hipcat studio, Michael Skoubo har ikke 
                  været kræsen nok. Der er simpelthen for mange gange 
                  hvor sangen rammer ved siden af. Flere gennemsyngninger, ærlig 
                  kritik undervejs og en forbedret sangteknik, ville gøre 
                  underværker. 
                Teksterne kan næppe betegnes som country, og musikken 
                  er - trods den syntetiske steelguitar, mere dansktop end country. 
                 
                Helhedsindtrykket af CD'en er at det er en for billig produktion. 
                  Det er gået for hurtigt, der er ikke kræset for 
                  detaljer, snarere tværtimod.  
                Vi håber og regner med Lone fremtræder mere professionelt 
                  live, for denne CD er lidt for meget i stil med en indspilning 
                  lavet på en sjov polterabend. 
                mvh 
                  Søren og Anette 
                  Flying Hotdogs 
                  Musiklinien  
                 |