Sequencning af blæsere

Det er med vilje, at jeg har skrevet "sequencning", da det her sådan set ikke rigtig handler om arrangering. Nu er det ikke fordi jeg er den vilde MIDI-wiz eller noget, men jeg mener generelt at høre meget kedelige blæsere i de MIDI-filer man hører rundt omkring. Jeg vil ikke sige jeg har løsningEN, men med et par små 1-minuts-ændringer hist og her kan det hele gøres meget mere levende.

Først og fremmest: en af blæsergruppens store forcer er, at den kan puste hårdere eller blødere i hornene, sådan noget alá "truuUUUUuuut", "TRUUuuuut" eller "truuuUUUT!". Styr det med expression, sådan at de kommer ind med et hårdt trut til at starte med, der hurtigt aftager til måske helt ned til det halve af den styrke de starter med. En anden meget brugt figur er, at de kommer ind med en akkord, der starter blødt og slutter hårdt. Ikke at tage fejl af det omvendte af det forrige, men ligesom mere "linært", sådan at de stiger i styrke med et vedvarende tempo. En kombination er god.

Baritonen er et helt kapitel for sig selv, og det er her man tit kan skille de forskellige musikgenrer fra hinanden (for slet ikke at sige den mere og mindre erfarne arrangør). Vil man gerne ha' et stille, rolig og flydende flow lægger man den sammen med blæserne, og vil man have et mere her-skal-altså-ske-noget-feel lægger man den forskudt ift. resten af blæserne med små korte trut. Et "baahhUHM!", der starter en 8.-del før en takts begyndelse og afslutter på 1.-slaget i næste takt er det mest almindelige og bliver aldrig kedeligt. Start en hel eller halv tone under grundtonen (alt afhænging om man leger dur eller mol) på den sidste 8.-del og så et kort højt grundtone-trut på første 8.-del i forlængelse af hinanden. Hvad der derimod ikke bliver brugt alt for tit, men kan virke meget bedre er at synkopere denne figur to 4.-dele, så at den ender på 3-slaget istedet. En funky figur der er lækker at bruge er at lægge dem på de 2-3 sidste lige 8.-dele i en takt, en halv- eller heltone under grundtonen uden af afslutte med grundtonen på førsteslaget i næste takt. Vil man være mere vild kan man tage grundtonen under, ikke så at den bliver meget dyb, men at det første optrins-trut ligger højt. Plank en 7'er på dit keyboard med grundtonen først og brug den høje 7'er og ikke grundtonen en heltone højere, men den der ligger 5 heltoner under (æhm.. det er lidt lettere at finde ud af når man ser eller hører et eksempel, ja). Sidst jeg snakkede med min baritonsax-mand sagde han, at hans motto er "hellere 2 korte fede trut en 10 kedelige lange".

Ok, så er det jo det, at hvis man benytter GM/GS/XG-standarden har man jo et knapt så stort antal kanaler at arbejde med, og bruger man 10 kanaler til at simulere 10 blæsere har man jo ikke meget tilbage til alt det andet dimseri. Jeg kan kun tale ud fra egen erfaring, men en besætning på 1 trombone, 1 trumpet, 1 sax, 1 "brass"-lyd (som skal forestille at lyde som en helt sektion) og 1 bariton = 5 lyde kan komme til at lyde som alt det blæs man har lyst til. Det kan være en fordel at anvende en alt-sax, da mange instrumenter prøver at efterligne Rolands (GS-)alt-sax med "breathe"-dimset på. Det får dem til at virke mere puste-agtige. For at gøre dem mere levende og "live" er det godt at panorere enkelt-instrumenterne helt ud i siderne. F.eks. som trombone 100, trumpet 20, sax 110, bariton 55 og så brass i midten med en pan-værdi på 64. Når man spiller enkelttoner så lad trombonen og trumpeten følge hinanden med en oktavs forskydning og lad brass-lyden følge dem begge. Læg sax der hvor det lyder mest naturligt og jeg garanterer en meget naturtro efterligning. Når der spilles akkorder, så lad brass-lyden spille hele akkorden og så lad trombone, trumpet og sax vælge deres toner hver især og det vil lyde stort-sejt. En blæsergruppe lægger ofte toner ud over akkorden (altså 7'ere, 9'ere osv.) i bunden, så vil de blæse en D9 bliver de glade hvis de får lov at læge en C og en E i bunden. De lægger også tit tertsen i bunden. Lad dem følge hinanden i lyd/puste-tryk.

Mine trompetmænd har efterhånden spillet et par år, og kan godt li' at vise at de kan lave små hurtige trut efter hinanden. Små triller, der ligger tight, en anelse kortere end den 32.-del de skal fylde ud, lyder godt og lidt blære-agtigt. At gå fra en lang tone til en anden med et lille truttte-rut virker fedt og kan få musikken til at svinge på en med måde.

Der er 10.000 flere måder at live sine blæsere op på, men de her vejledninger (med stort v) er nemme, simple og kan gøre alle musikelskere endnu gladere. Det ville jo også være fedt på den fede måde hvis flere af jer kom med ændringer, forslag eller måske sagde at jeg burde kølhales og ikke ved hvad jeg snakker om, så vi allesammen tilsidst bare styrer de blæsere.

Tilsidst vil jeg anbefale at lytte til hornguderne "Tower of Power". Ham Emilio-fyren laver noget temmelig corny arrangementer, der kan bruges i meget andet end funk-inspireret musik. Og så når man begynder at forstå hvordan "The Doctor" arbejder på sin bariton har man et virkelig kraftigt værktøj i hånden.

Nu ved jeg ikke hvad liste-ejeren siger, men jeg har (lavet) en fil, der fint illustrerer de fleste af disse teknikker. Må den komme op på midi-dk's side og/eller skal jeg sende et link?

Rolf Hansen