|  
                     
                  
                  Lydoptagelser med Roland VS 1880 harddiskrecorder. 
                    
                  18 spors 24-bit Digital Studio Workstation. Kompakt, transportabel 
                    studiekvalitet  
                    18 spors digital Harddisk Recorder 
                    Indbygget digital mixer 
                    Optagelse med 8 samtidige spor 
                    288 Virtuelle spor 
                    24 A/D/A konvertering 
                    24 bit MT Pro Recording Mode 
                    Cd-brænding direkte fra harddiskrecorder 
                    Indbygget Automix funktion 
                    Kan udvides med 2 stk. VS8F-2 effekt boards 
                    Bundles med Emagic Logic VS 
                    ______________________________________________________________ 
                   
                  Dansk Musiker Forbund har købt 2 harddiskrecordere 
                    Roland og Fostex til udlån til medlemmerne i 2 uger 
                    efter et kort kursus. 
                  Jeg har været meget glad for denne lånemulighed. 
                    Især var jeg interesseret i at sammenligne en harddiskrecorder 
                    med en computer til samme formål. 
                  Det gik godt med de lydoptagelser, jeg havde planlagt at 
                    gennemføre. Jeg startede med at læse de engelske 
                    brugermanualer igennem. Først skimmede jeg dem, og 
                    derefter læste jeg detailleret alle basisoperationerne. 
                    Heldigvis er det de samme udtryk og operationer som i et audioprogram 
                    på en computer, da der jo er tale om en form for computer. 
                    Jeg havde hørt fra andre, at det var en kompliceret 
                    maskine. Men jeg blev hurtigt glad igen, da Roland VS 1880 
                    var rimelig brugervenlig. Jeg lærte hurtigt at optage 
                    de forskellige spor og gemme dem. Lyden er også meget 
                    fin, hvad der jo nok er noget af det vigtigste. 
                  De ting, der virker lidt vanskelige er indstillingerne under 
                    indspilning, da det jo er en kompakt maskine med alle funktioner 
                    indbygget i et virtuelt studie. Her er en række menuer 
                    at gå ind i. Man har jo ikke en stor indspilningsmixer 
                    foran sig, hvor man lettere kan stille på lyden. 
                  Når indspilningsfasen er overstået kommer mixing 
                    down processen. Denne vil nok for de fleste være den 
                    sværeste proces, da man igen savner en rigtig studiemixer 
                    at arbejde med. Man skal ind i en række indbyggede menuer, 
                    og her skal man holde tungen lige i munden, da man let begår 
                    fejl her. Her kan man bl.a. indsætte effekter fra de 
                    to effektkort. Men har man først fået sporene 
                    mixet ned efter ønske i et stereospor er det let at 
                    overføre til en CD. 
                  Bruger man i stedet en computer skal man jo også have 
                    en rigtig studiemixer foran sig. Det virker lidt uprofessionelt, 
                    hvis man kun har et billede af en mixer på sin skærm. 
                   
                  Jeg kan godt forstå, at musikerforbundet satser på 
                    harddiskrecordere i stedet for computere. De er meget mere 
                    fleksible og bærbare og kan hurtigt opstilles overalt 
                    i alle lokaler. 
                    De er især velegnet til akustiske optagelser, hvor computere 
                    også kan behandle midimusik. De vil også være 
                    velegnet i musikskoler til koncerter og lign. 
                  Når computere nok er mere populære som hjemmestudie, 
                    skyldes det netop mulighederne med midimusik, som dog senere 
                    bliver omsat til audiomusik. Redigeringsmulighederne er også 
                    større i computerprogrammerne. På harddiskrecorderen 
                    er der kun en lille skærm, men den er faktisk alligevel 
                    tilstrækkelig. 
                      Jeg har læst en artikel om harddiskrecording på 
                        bærbare computere, men jeg tror, at jeg foretrækker 
                        en rigtig harddiskrecorder. Man kan også bruge den 
                        til at tage med ud at spille.  
                  
                  Per Krogen 
                       
                   |