Test af nyt keyboard Yamaha EZ 20.

Jeg har som musiklærer udført en test med musikelever i Greve vedr. Yamaha keyboard EZ 20 udlånt af Lars Green i Tåstrup. Dette er bygget for begyndere med 100 faste internationale melodier med forskellige stilarter.
Ved hjælp af røde og gule lys over hver tangent ledes musikeleven igennem en melodi både med højre og venstre hånd, som kan afspilles i forskellig tempo og med forsinkelse af rytmen.
Der er et register med alle de forskellige akkorder for venstre hånd med omvendinger.
Systemet bygger på elevernes naturlige gehør og rytmesans samt kendskab til populære melodier.
Keyboardet er for begyndere, som ikke har lært noder endnu.
Man kan sige, at Suzuki metoden, hvor eleven spiller på røde og blå bånd på violinen er blevet overført til keyboardet.
Man kan slå de røde lys fra, så keyboardet fungerer som et ganske almindeligt keyboard.

Konklusion:
EZ 20 er et godt forsøg på at lave et prisbilligt og brugervenligt keyboard for begyndere. Konceptet skal dog udvikles yderligere for at matche de muligheder, som internettet allerede byder på i dag. Keyboardet virker begrænset i sit melodivalg, hvor internettet er ubegrænset.
Pris ca. 3.600 kr, hvor man for 1.000 kr. mere kan hente nye melodier på nettet i EZ 30 modellen.
Nogle kan godt undvære musiklæreren med dette keyboard, men det vil være langt bedre, hvis en musiklærer anvender instrumentet i den daglige undervisning sammen med begyndereleven.
Denne nye pædagogiske metode kan blive lige så stor en succes som Suzuki metoden. Det vil give nye musikelever et bedre musikgrundlag at starte i musikskolen på.

100 melodier:
Det er svært at finde 100 melodier, som tilfredsstiller alle.
Det er vigtigt at kunne supplere med nye melodier fra det pågældende land enten fra nettet eller ved hjælp af en musiklærer, der spiller det ind i en recording funktion på keyboardet eller i et specielt musikprogram på computeren til det ønskede format.
Så slipper man også for at trykke alle melodierne oven på keyboardet, hvor man kunne bruge pladsen til stilarter og voices.
Lamperne skal også kunne fungere for nye melodier.
Melodierne spilles igennem nogle gange som demo, så man kan lære arrangementerne at kende, inden man begynder på lektionerne.

Lesson 1-2-3:
De forskellige lektioner fungerer udmærket og afprøver vigtige dele i spillet Lesson 1: timing(rytmesans)- Lesson 2: fingersætninger for tangentspil ved idøvning af melodi og akkorder og tilsidst Lesson 3: music minus one, hvor man skal bevise, at man har lært lektien.
Opleves af de fleste, som ikke kan noder, som en god måde at lære på. Man vil øve noget mere, da man får en bedømmelse.
Højre hånd spilles alene med foreslåede fingerstillinger på melodien.
Venstre hånd med akkorder spilles alene.
De akkorder, man skal tage er lagt i grundstilling antagelig for at eleven bedre forstår opbygningen, men det er en upraktisk måde at tage akkorderne på, da man skal springe for langt. Derfor er det godt at keyboardet anerkender omvendinger af samme akkord.
Disse omvendinger kan en musiklærer fortælle eleven om.

Akkordregister:
Der er lavet et udmærket akkordregister i alle tonearter i grundstillinger og omvendinger anerkendes også.
Den lille fanfare, der godkender, at man har taget akkorden korrekt, kommer dog for tidligt, så man ikke kan høre akkorden først uden fanfaren. Bør forsinkes lidt.

Bedømmelse af præstation:
Damestemmen giver 4 bedømmelser af elevens præstation.
Try again - good - very good - excellent.
Det virker lidt som i programmet "Stjerne for en aften" hvor sangerne måtte gå hen til dommerbordet og modtage deres bedømmelse.
Virker motiverende på børn og voksne, der giver den en ekstra tand for at få en finere bedømmelse.
Musik har jo alle dage været konkurrencebetonet.
Der måtte dog godt være et "øvhorn" som dårligste bedømmelse til dem, der for 27. gang stadig spiller forkert.

Noder i displayet.
De fleste melodier er holdt i C dur for at gøre det lettere. Noderne vil dog blive vist med b og #, hvis man spiller i en anden toneart.
Det er dog nok svært at lære noder ved at se på det meget lille display. Derfor bør displayet gøres større, så det svarer til nodebilledet i et musikprogram.
Der vises ingen takter i nodebilledet eller nodeværdier.
Dette kan også forbedres.

Per Krogen