|  
                 
                   
                  
                  
                Test af nyt keyboard Yamaha EZ 20. 
                Jeg har som musiklærer udført en test med musikelever 
                  i Greve vedr. Yamaha keyboard EZ 20 udlånt af Lars Green 
                  i Tåstrup. Dette er bygget for begyndere med 100 faste 
                  internationale melodier med forskellige stilarter. 
                  Ved hjælp af røde og gule lys over hver tangent 
                  ledes musikeleven igennem en melodi både med højre 
                  og venstre hånd, som kan afspilles i forskellig tempo 
                  og med forsinkelse af rytmen. 
                  Der er et register med alle de forskellige akkorder for venstre 
                  hånd med omvendinger. 
                  Systemet bygger på elevernes naturlige gehør og 
                  rytmesans samt kendskab til populære melodier. 
                  Keyboardet er for begyndere, som ikke har lært noder endnu. 
                  Man kan sige, at Suzuki metoden, hvor eleven spiller på 
                  røde og blå bånd på violinen er blevet 
                  overført til keyboardet. 
                  Man kan slå de røde lys fra, så keyboardet 
                  fungerer som et ganske almindeligt keyboard. 
                 Konklusion: 
                  EZ 20 er et godt forsøg på at lave et prisbilligt 
                  og brugervenligt keyboard for begyndere. Konceptet skal dog 
                  udvikles yderligere for at matche de muligheder, som internettet 
                  allerede byder på i dag. Keyboardet virker begrænset 
                  i sit melodivalg, hvor internettet er ubegrænset. 
                  Pris ca. 3.600 kr, hvor man for 1.000 kr. mere kan hente nye 
                  melodier på nettet i EZ 30 modellen. 
                  Nogle kan godt undvære musiklæreren med dette keyboard, 
                  men det vil være langt bedre, hvis en musiklærer 
                  anvender instrumentet i den daglige undervisning sammen med 
                  begyndereleven. 
                  Denne nye pædagogiske metode kan blive lige så stor 
                  en succes som Suzuki metoden. Det vil give nye musikelever et 
                  bedre musikgrundlag at starte i musikskolen på. 
                  100 melodier: 
                  Det er svært at finde 100 melodier, som tilfredsstiller 
                  alle. 
                  Det er vigtigt at kunne supplere med nye melodier fra det pågældende 
                  land enten fra nettet eller ved hjælp af en musiklærer, 
                  der spiller det ind i en recording funktion på keyboardet 
                  eller i et specielt musikprogram på computeren til det 
                  ønskede format. 
                  Så slipper man også for at trykke alle melodierne 
                  oven på keyboardet, hvor man kunne bruge pladsen til stilarter 
                  og voices. 
                  Lamperne skal også kunne fungere for nye melodier.  
                  Melodierne spilles igennem nogle gange som demo, så man 
                  kan lære arrangementerne at kende, inden man begynder 
                  på lektionerne. 
                 Lesson 1-2-3: 
                  De forskellige lektioner fungerer udmærket 
                  og afprøver vigtige dele i spillet Lesson 1: timing(rytmesans)- 
                  Lesson 2: fingersætninger for tangentspil ved idøvning 
                  af melodi og akkorder og tilsidst Lesson 3: music minus one, 
                  hvor man skal bevise, at man har lært lektien. 
                  Opleves af de fleste, som ikke kan noder, som en god måde 
                  at lære på. Man vil øve noget mere, da man 
                  får en bedømmelse. 
                  Højre hånd spilles alene med foreslåede fingerstillinger 
                  på melodien. 
                  Venstre hånd med akkorder spilles alene. 
                  De akkorder, man skal tage er lagt i grundstilling antagelig 
                  for at eleven bedre forstår opbygningen, men det er en 
                  upraktisk måde at tage akkorderne på, da man skal 
                  springe for langt. Derfor er det godt at keyboardet anerkender 
                  omvendinger af samme akkord. 
                  Disse omvendinger kan en musiklærer fortælle eleven 
                  om. 
                 Akkordregister: 
                  Der er lavet et udmærket akkordregister i alle 
                  tonearter i grundstillinger og omvendinger anerkendes også. 
                  Den lille fanfare, der godkender, at man har taget akkorden 
                  korrekt, kommer dog for tidligt, så man ikke kan høre 
                  akkorden først uden fanfaren. Bør forsinkes lidt. 
                 
                Bedømmelse af præstation: 
                  Damestemmen giver 4 bedømmelser af elevens præstation. 
                  Try again - good - very good - excellent. 
                  Det virker lidt som i programmet "Stjerne for en aften" 
                  hvor sangerne måtte gå hen til dommerbordet og modtage 
                  deres bedømmelse. 
                  Virker motiverende på børn og voksne, der giver 
                  den en ekstra tand for at få en finere bedømmelse. 
                  Musik har jo alle dage været konkurrencebetonet. 
                  Der måtte dog godt være et "øvhorn" 
                  som dårligste bedømmelse til dem, der for 27. gang 
                  stadig spiller forkert. 
                Noder i displayet. 
                  De fleste melodier er holdt i C dur for at gøre 
                  det lettere. Noderne vil dog blive vist med b og #, hvis man 
                  spiller i en anden toneart. 
                  Det er dog nok svært at lære noder ved at se på 
                  det meget lille display. Derfor bør displayet gøres 
                  større, så det svarer til nodebilledet i et musikprogram. 
                  Der vises ingen takter i nodebilledet eller nodeværdier. 
                  Dette kan også forbedres. 
                Per Krogen 
                 
                
                 |